Tilsætningsstof i fabriksbrød forlænger holdbarhed – men kan forkorte din!
Nyt studie ser på en ingrediens i fabriksbagt brød, propionat. Det er en fedtsyre, som tilsættes af producenten for at begrænse mug i brød, kager m.m. og det forlænger således dets levetid. Men hvad nytter det, når det forkorter din?
*Studiet, som er publiceret i Science Translational Medicine i april 2019, dokumenterer, at stoffet ser ud til at føre til insulin-resistens og hyperinsulinemi, hvilket på længere sigt kan føre til overvægt og diabetes. Det laver simplethen rav i kroppens uhyre komplicerede og fine biokemiske processer. Hvis du vil have en præcis beskrivelse af, hvad der sker, når det indtages som tilsætningsstof (modsat når man danner det selv) så læs studiets abstact.
De fleste store producenter af fødevarer ønsker sig en lang holdbarhedstid for deres produkter, så der kommer så lidt spild som muligt og omkostninger holdes nede. Selvom vi er mange, der godt ved dette, regner vi alligevel med, at alt spiseligt, der sælges lovligt, er gennemtjekket og uskadeligt. Mange tvivlsomme produkter anses endda for at være decideret sunde, såsom Kærgården, udenlandske grønsager der ikke er øko, eller hvad med vegansk ost. Men der er ingen grund til at være naiv.
Tjek deklarationerne på det, du køber
Hvis der står andet på emballagen end råvarer, du kender, så drop dem. Køb rigtig mad i stedet for og lav for eksempel selv dit brød. Så slipper du helt sikkert for det tilsatte propionat, som på længere sigt kan give diabetes og får dig til at tage mere på. Eller se dig om og vælg et brød uden tilsætningsstoffer.
Propionat er altså ikke uskadeligt
– selvom det anses som sådan af U.S. Food and Drug Administration, en instans, danske fødevaremyndigheder lægger sig i slipstrømmen af. Som jeg forstår det, er propionat et stof, tarmfloraen selv producerer, når der er brug for det. Men når man isolerer det og smider det i dejen, så man får en extra mængde af det tilført udefra, uden at man har brug for det, tyder det på, at det er en dårlig idé set fra et helbredsmæssigt synpunkt.
Bag selv med surdej
I øvrigt kan brød holde sig fint i længere tid, hvis det er fiberrigt og bagt med surdej, snarere end med hvidt raffineret mel bagt med gær eller bagepulver. Og hvis man ikke når at spise et helt brød inden det mugner, kan man forebygge miseren ved at smide dele af det i fryseren og tage lidt frem ad gangen.
Brød på GAPS-kuren
I princippet skal man undgå brød bagt af korn, når man er på GAPS-kur, og holde sig til nogle alternativer som kernebrød (uden korn), eller bananbrød. Men når man er kommet så langt, at man har været symtomfri i 6 måneder, kan man begynde at fase ud af kuren igen. Det gør man ved først at prøve at spise nye kartofler, og dernæst brød bagt på surdej, enten fuldkornshvedebrød eller rugbrød.
Opskrifter på de nævnte slags brød findes alle GAPS-kogebogen. Køb den eller lån den på biblioteket!
*Studiets titel er
“The short-chain fatty acid propionate increases glucagon and FABP4 production, impairing insulin action in mice and humans” og hovedforfatteren er Amir Tirosh – tilknyttet forskningsenheder i Israel & Harward, Boston MA
