+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Find inspiration til GAPS-venlig mad til jul og nytår

Julen kan være en besværlig tid, når man ønsker at holde sig til sukker- og stivelsefri mad. Det med at tro, at man kan være en lille smule på GAPS-kur, og samtidigt opnå en seriøs fremgang, det har jeg endnu til gode at høre om. Enten er man på GAPS-kur, eller også er man ikke.

Måske kan man holde visse symptomer nede ved at begrænse indtaget af sukker og stivelse, men en decideret helingsproces er man næppe igang med. Så hvis det er dette, man ønsker, så handler det om at holde sig til kurens anvisninger, og lade være med at spise noget af det, der står på “undgå-listen”. Find den udførlige liste i GAPS-kogebogen. 

Derfor gælder det om at holde sig til kurens anbefalinger, også når det er jul og nytår. Jo mere man gør det, jo hurtigere er man gennem processen, og kan de fleste se frem til  – med måde – at kunne  spise det ene og det andet, bare uden at få sine sædvanlige plagsomme symptomer af det.

GAPS-kuren og det søde køkken
Men hvordan gør man i det søde køkken, når man skal søde med enten honning eller tørret frugt? Det er altså ikke bare lige noget, man gør, uden at lære forskellige teknikker, fordi især konsistensen bliver meget forskellig fra søde sager fremstillet med sukker.

Ikke mindst vil vi, der er på den kur, også gerne have noget knasende som et modstykke til alt det bløde – og den konsistens er altså svær at lave uden sukker.

Så hvis man ønsker at såvel smag og konsistens skal være “lige i skabet”, for at citere en ofte brugt cliché fra Den store Bagedyst, er man nødt til at lære sig, hvordan kager og sødt opfører sig, når det laves uden sukker eller stivelse.

I GAPS-kogebogen finder du 180 forskelllige opskrifter, der iblandt nogle, der er særligt egnede til julen. For eksempel

  • Glögg og æbleskiver
  • Bagte æbler
  • Gravet Laks
  • 3 forskellige patéer
  • Rødkål

Juledessert med jordbær i honning

  • Juledessert som kan serveres i stedet for ris a la mandes
  • Julekugler, orangefudge og marcipan
  • Ingefærsmåkager og Nytårsbomber

Jeg ønsker alle et godt helbred, en glædelig jul og godt nytår!

 

PS – Husk at du også kan låne GAPS-kogebogen på biblioteket!

 

Pin It on Pinterest

Share This