Krydderurter er meget anpriste på GAPS-kuren, og du kan allerede begynde at drysse løs af fra intro-kurens fase 2*
Hvis du har mulighed for at anskaffe store mængder af krydderurter, så er det nu tid til at høste, så du kan gemme til mørkere tider. Du behøver ikke bo på et selvforsynende landsted for at få fingerene i dem– måske har venner og bekendte til overflod, og deler gerne ud – måske kan du lige nu finde store mængder til en billig penge på markeder eller i butikker.
Du kan
- bruge dem mens de er helt friske – til te, salater eller varme retter
- tørre dem: bind bundter sammen og hæng dem op et mørk sted
- fryse dem: skyl dem, pil stilke af, klip dem til drys og frys dem i flade poser, så de er lige til at drysse ud
- drukne dem i god, koldpresset olivenolie, som stilles på køl. Alle plantedele skal dækkes med olie, ellers mugner de let. – Så har du lækker olie til salatdressinger. Husk at tage glasset med olien ud af køleskabet i 1 times tid inden du skal bruge det, så olien bliver helt flydende.Olivenolie har også gode egenskaber, som er skattede på GAPS-kuren; men det skal være koldpresset og uopvarmet, ellers ødelægges de. Olien kan introduceres på introkurens fase 4
- lave pesto af dem – især basilikum og persille er gode til det. Gem mindre portioner i fryseren. Opskrift findes i GAPS-kogebogen
* Er du i tvivl om, hvad intro-kuren betyder, så forklarer jeg det i GAPS-kogebogen.
Køb den som papirbog, e-bog, eller lån den på biblioteket!