+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Her er et metastudie, som gennemgår videnskabelige artikler om sammenhængen mellem autisme spektrum forstyrrelser hos børn (ASF) og tarmfloraen

Forskerne nævner i artiklen en lang liste af tilgængelige studier, der dokumenterer sammenhæng mellem tarmfloraen og symptomer på autisme spektrum forstyrrelser. Artiklen blev publiceret i 2017, så der foreligger sikkert flere relevante studier, som ikke er med her 2 år senere.

Forfatterne deler studierne op i forskellige områder, hvorpå mikrobiotaen kan påvirke personer med ASF:

Tarm-hjerne-aksen
Tarmfloraens restprodukter (metabolitter)
Immunforsvarets forbindelser
Interrelaterede neuroaktive forbindelser

Desuden beskriver de, hvordan en ændring af tarmfloraen kan være en mulig terapi for børn med ASF.

Konklusion:

“I dette metastudie gennemgår vi information fra en række studier, som viser, at en abnorm/ringe mikrobiota er associeret med autismespektrum forstyrrelser. 

Først har vi set på forholdet mellem tarmfloraen og centralnervesystemet. Dernæst definerede vi mikrobiotaens rolle i forhold til ASF. Slutteligt har vi beskrevet nogle mulige terapier som kan regulere mikrobiotaen hos patienter med ASF. Mange nye kliniske studier har vist, at regulering af tarmfloraen resulterer i bedring af symptomer på ASF.”

Klik på artiklen, publiceret i Frontiers in Cellular Neurosciense, hvis du vil have henvisninger til de indsamlede studier.

Positive reaktioner på diverse kostændringer
Det er interessant, at der i forhold til interventionen kostændring nævnes studier i dels ketogen diæt, dels kasein- og glutenfri diæt, dels tilskud af omega3 fedtsyrer, dels tilskud af forskellige probiotiske præparater. Disse interventioner er i studierne kortvarige, og de står enkeltvis. Desuden er det så som så med kontrol samt kontrolgrupper, men dog er tendensen klar: som forfatterne også konkluderer, får deltagerne det bedre af disse enkeltstående interventioner. (Det understøtter i øvrigt, at der er noget om snakken, når hårdtprøvede forældre til autister beretter om bedring hos deres diagnostiserede børn, når de fx har fjernet sukker og kulhydrater, gluten og mælkeprodukter, med mere.)

Alle disse interventioner indgår i GAPS-kuren
Når jeg synes, dette er interessant, er det fordi alle disse nævnte interventioner indgår som en del af den samlede GAPS-protokol. Men problemet er, at de ikke kan stå alene. Det ses også at disse resultater: børnene får det bedre, men de bliver ikke markant bedre eller diagnosefri.
Det er altså ikke nok for eksempel at sætte patienterne til at spise probiotika i 1 måned.
De skal også afgiftes.
De skal også have lappet en leaky gut (også omtalt i studiet)
De skal også have genoprettet evnen til at optage de næringsstoffer, som de mangler.
Alt dette indgår i GAPS-programmet. Og når man kommer hele vejen rundt og giver kroppen lang nok tid = adskillige år til at hele, kan man konstatere fra masser af case stories og klinisk erfaring, at der er sket markante bedringer hos dem, som har haft diagnosen ASF på grund af en ringe tarmflora. Gentager: hvis de har haft diagnosen ASF på grund af en ringe tarmflora.

GAPS-kuren fortjener at indgå i studier
Hvor ville det være dejligt, hvis nogle kompetente forskere et eller andet sted i verden ville inddrage GAPS-programmet som en mulig intervention i forhold til ASF. Og sammenligne det med diverse andre kure. Så kunne vi måske få lukket munden på nedladende debattører, klummeskribenter og redaktører, bedrevidende læger, sponsorerede patientforeninger med flere, der som forheksede af Semmelweiss-effekten har travlt med at håne og desse, når forældre til forhenværende autistiske børn vover at fortælle højt, at de har hjulpet deres børn fri af deres diagnose ved at sætte dem på et program og en kost, der har forbedret deres mikrobiom.

Studiets hovedforfatter er Li Quinrui, Department of Pediatrics, Peking University First Hospital, Beijing

Slå lyden til og lyt til Hunter´s story. Han fortæller om , hvordan det var at være autist. Det er en modig 10-årig dreng, der stod frem og lod sig filme i 2013. Man skal lige spidse ører for at forstå hans amerikanske, men det er alle anstrengelserne værd.

Pin It on Pinterest

Share This