For nylig er der offentliggjort en forskningsrapport fra Sofia, som beskriver nye opdagelser om skadelige mikrober fundet i blod fra autister og deres mødre, og som ikke findes i raske kontrolpersoners
Man skulle nok have været biokemiker eller noget i den retning, hvis man skulle forstå 100% af denne forskningsrapport med titlen
”Dysbiotic microbiota in autistic children and their mothers: persistence of fungal and bacterial wall-deficient L-form variants in blood.”
Men en hel del har jeg fattet, og jeg synes det er så interessant, at jeg vil forsøge at gengive hovedbudskabet.
Med en ny metode har man været i stand til at opspore skjulte, og som udgangspunkt uidentificerbare bakterie- og svampearter i blodet hos autister og deres mødre. Det er af typen ”stealth bacteria and fungi”, dvs patogene mikrober, som ikke giver synlige symptomer som fx en løbende næse eller feber, men som bærer på langt mere uhåndgribelige tegn, såsom træthed, at være uklar i hovedet, at man har svært ved at at regenerere efter træning, humør svingninger, initiativløshed, bare for at nævne nogle få. I rapporten kalder forskerne disse arter for “spherical L-forms”. De har ingen cellevægge og er derfor svære at opspore.
Det opsigtsvækkende ved studiet er, at man har fået disse L-forms til at afsløre sig selv, ved at man har ladet blodprøver blande med fond, som er et medie, de åbenbart stortrives i. Efter et antal dage morpher de nemlig til almindeligt re-producerende celler, som kan identificeres, fordi de danner en cellevæg, hvilket de som nævnt ikke havde før.
“Vores studie viste, at en population af “spherical L-forms” fandtes i blod fra såvel raske personer som fra autistiske børn og deres mødre. Men til forskel fra raske kontrolpersoner, kunne disse L-forms fra autistiske børn og deres mødre ændre sig, hvis de havde de rette kulturer at gøre det i, til navngivne bakterier og svampearter. Således blev det demonstreret, at opportunistiske bakterie- og svampearter er i stand til ikke blot at optræde uden cellevægge i blod, men at de også kan ændre sig til normalt reproducerende celler ved at danne en ny cellevæg.”
Det kedelige ved nogle af disse L-forms er, at de efterlader neurotoksiner i blodbanen.
Som rapporten også diskuterer i slutningen, i særlig grad i “samarbejde” med tungmetaller.
Forskerne antyder desuden, at et barn godt kan inficeres med disse mikrober allerede under graviditeten. De har for nylig påvist, at størrelser på 100 nm kan krydse fosterhinden, bevæge sig ind i fosterets blodcirkulation og kolonisere nyfødte. “Forholdet mellem autistiske børn og deres mødre skal afsøges under graviditeten”, skriver de.
Det er meget spændende, hvad fremtiden bringer af flere forskningsresultater indenfor dette felt. Med dette studie er der sat flere navne på skadelige mikrober hos autister. Og det er først, når man kender det sande navn på en fjende, man kan få magten over den.
Mindst lige så interessant er det at finde ud af, om man kan afgifte autister, som er inficeret med disse typer mikrober, ved hjælp af GAPS-kuren. Det er en kendt sag, at mange autister har fået det væsentligt bedre eller er blevet raske ved hjælp af den kur, men om den er relevant for personer med netop disse slags L-formede bakterier og svampearter, er der vist ingen, der ved.
Hovedforfatteren af studiet er N. Markova, Institute of Microbiology, Department of Infectious Microbiology, Bulgarian Academy of Sciences, Sofia, Bulgaria
