+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Ingen grund til at lide nød i juletiden, selvom man følger GAPS-kuren.

Én af de svære ting ved at holde sig strikst til en kur er, når man skal ud af huset til sociale arrangementer, og der serveres noget mad, man ikke selv præcis ved, hvad er. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med utallige former for juletamtam, som især børnefamilier skal forholde sig til.

Her gælder det om at være på forkant og forhøre sig om, hvad der skal serveres. Spørg arrangøren i god tid og uden at lave et nummer ud af det. Forklar, at du så nok vil lave noget, din familie bedre kan tåle, sådan at ingen skal føle sig udenfor. Få ham eller hende med på idéen, så I også kan få det på et flot fad, så det er på linie med det andet.

Tænk længere frem end til i morgen
Tænk i alternativer til det, der skal serveres. Køb ind, forbered råvarerne i tide (læg fx nødder i blød i saltvand og tør dem) og sæt tid af til af fremstille, hvad det nu måtte være, så I eller dit barn selv kan tage det med. Mange processer – men det behøver altså ikke at tage særligt lang tid. Guleroden er glæden ved at vide, at dit barn eller I selv ikke kommer til at føle jer snydt eller udenfor. Husk, at I sandsynligvis ikke behøver at være på GAPS-kuren for evigt.

Det søde er det sværeste ved GAPS-køkkenet
Det svære ved at lave alternativer til ”almindelig” mad er som oftest det søde, fordi man ikke har sukkeret og melet til at give de mange forskellige konsistenser, vi er vant til. Så er det om at finde ud af, hvordan man kan opnå cirka de samme konsistenser med andre teknikker. Men for at du ikke behøver at starte med Adam og Eva, som jeg selv har gjort, har jeg allerede udtænkt og afprøvet en hel del opskrifter på desserter, kager og andet sødt. Du kan finde dem i GAPS kogebogen, så du med den i hånden forhåbentlig på nogenlunde overskuelig vis kan matche diverse serveringer ved selskabelige arrangementer.

Søde ting er sjældent decideret helende mad, men generelt er det i det mindste uskadeligt, når det bliver lavet som anvist i GAPS- kogebogen. Hvorfor skal man ikke kunne have det lidt sødt også, bare fordi man følger en kur? Man behøver jo ikke æde sig halvt fordærvet i det. Når bare man også spiser sin basismad.

Juleopskrifter uden sukker og stivelse
Nedenfor kan du se hvilke 35 af de 175 opskrifter i GAPS kogebogen, jeg synes er typisk julede og nytårs-egnede. Mange af dem er beregnet til personer, der er på selve kuren og godt kan tåle fx honning. Jeg linker til 8 opskrifter, som kan bruges enten som basis-råvarer eller som en færdig servering. Resten må du finde i bogen. Alle opskrifter er naturligvis uden sukker eller stivelse.

Til julefrokosten eller middagen:

Sødt som dessert:

  • Juledessert med jordbær i honning
  • Appelsinsalat
  • Luksus frugtsalat
  • Bagte æbler
  • Orangesovs til juledessert eller æbleskiver
  • Græskartærte med ingefær – hvis man er glad for det amerikanske køkken. Denne opskrift findes kun i den amerikanske udgave af bogen plus her på sitet.

Andet sødt til jul og nytår:

Julekugler uden sukker

  • Glögg med eller uden alkohol
  • Æbleskiver stegt i klaret smør
  • Honningsmåkager
  • Ingefærsmåkager
  • Mandelpleskner
  • Jule- og whiskykugler
  • Marcipan
  • Nytårsbomber
  • Valnødde-, whisky- og orangefudgeGAPS kogebogen kan bestilles hos boghandleren eller lånes på landets biblioteker. God fornøjelse!

Pin It on Pinterest

Share This