“Ernæring og fysisk degeneration” af “Ernæringens Darwin” Weston A. Price, udkom første gang i 1939
Bogen har næppe været mere aktuel, end den er nu, mere end 80 år senere. Den er en absolut klassiker inden for emnet ernæring, og er oversat til mange sprog. I slutningen af 2016 fik vi også en udgave på dansk, udgivet af Quarrtsiluni Publishing. Jeg kan stadig ikke anbefale den nok.
Weston A. Price (WAP) var tandlæge
med et stærkt forsker- og formidlings-gen. Da man i 30erne begyndte at se et voksende antal tilfælde af helbredsproblemer som hjertekar-sygdomme og cancer, men også meget mere caries, smalle kæber og deraf følgende skæve tandstillinger, stillede WAP spørgsmålet: hvad er det mon de mennesker spiser, som endnu ikke er blevet syge, og som er raske og stærke og desuden har flotte tænder uden caries?
Han indså, at han var nødt til at rejse ud i verden
for at finde befolkningsgrupper, som endnu ikke spiste “nymodens mad” som hvidt mel, sukker, margarine og dåsemad.
Gennem 30-erne samlede WAP et enormt materiale
fra 14 forskellige steder i verden, hvor man stadig spiste traditionelt. Det var fx fra de Ydre Hebrider, Alaska, Schweiziske ufremkommelige bjergbyer, fra afrikanske stammer, sydamerikanske indianere og mange flere. Han og hans kone, som fulgte med i tykt og i tyndt, mødte også befolkninger, hvor nogle var begyndt at spise forarbejdet mad, mens andre stadig kun spiste deres traditionelle føde. Forskellen på disse to gruppers fysiske og mentale tilstand var slående.
Et kæmpe fotomateriale dokumenterer
sammen med masser af opmålinger, hvordan børn og voksne, så snart de spiste sukker og forarbejdet mad, begyndte at blive seriøst angrebet af caries. Allerede første generation efter forældre, der var begyndt at spise mere “moderne” fik smallere underansigter, så der ikke var plads til tænderne i en flot perlerække. De sad nu hulter til bulter, hvilket vises i bogens mange fotos. Det er nærmest chokerende, at den slags degeneration kan gå så hurtigt.
Særligt interessant er hans konklusioner om fx animalsk føde i forhold til planteføde.
De mennesker, der havde det bedste helbred var fra steder, hvor man spiste både dyr, fisk og planter. Således voksede en stærk befolkningsgruppe op i Schweiz på rugbrød med smør og ost. Desuden supper samt kød en gang om ugen. Smørret og osten havde et skyhøjt næringsindhold, fordi den var fremstillet fra køer, der gik på græs i de høje Alper om sommeren. Ligeledes havde rugen gode vækstbetingelser, og de spiste den med alle fibrene. Så madens kvalitet var altafgørende.
Desuden er det værd at hæfte sig ved, at unge mennesker, der skulle igang med at få børn, blev sat på en særligt næringsrig diæt med masser af gode fedtstoffer fra fisk og dyr. Det fik de sunde børn af, og der var ikke problemer med fertiliteten.
Måske skal man være lidt nørdet for at læse denne bog,
men læs den alligevel! Den bør mindst være med i samtlige professionelle sundhedsfolks grundpensum. Ikke mindst ernæringsfolks, lægers og tandlægers. Bogen er et helt fantastisk vidnesbyrd om madens betydning for vores helbred. Den glimrende oversættelse står Henrik Kellermann Hansen for – tak for det store arbejde!
Mere om den fond, der støtter udgivelser af bogen Price-Pottenger Nutrition Foundation
Artiklen er udgivet første gang d. 24. april 2017
