Troværdigt studie konkluderer, at forarbejdet mad øger vægten, mens rigtig mad får den til at gå ned
Endelig har man fundet ud af at lave et forsknings-design, som betyder, at man kan tage resultaterne alvorligt. Det er vi ikke vant til, når det gælder ernæring. Dette studie er publiceret i Cell Metabolism i maj 2019, og er foregået på National Institutes of Health, Maryland.
Det er baseret på 1 enkel måneds intervention. 20 deltagere har boet på stedet, hvor forskerne har noteret præcist, hvad de har spist. I 2 grupper skulle den ene spise stærkt forarbejdet mad i 14 dage og dernæst rigtig mad, (= uforarbejdet) i de følgende 14 dage. Der var ingen begrænsninger på mængden, man spiste ad libitum. Efter 14 dage byttede de 2 grupper.
Lidt om studiets design
Når jeg fremhæver studiets design – at det er kontrolleret, dvs, deltagerne har fået målt og nedskrevet præcist hvad de har indtaget af forskerne, er det fordi dette er enormt vigtigt, når man skal vurdere, om det er til at stole på eller ej. Selvom det er lille med kun 20 deltagere, kan man stole på det i højere grad, end hvis det var baseret på spørgeskemaer, hvor deltagerne selv får lov til at opdigte, hvad de mener at have spist.
Jeg har selv deltaget i sidstnævnte, nemlig Kræftens Bekæmpelses “Kræft i generationer”; her er vi 50.000 deltagere. I et omfattende spørgeskema skal man blive enig med sig selv om, hvad man tror, man har spist for 12, 9, 6 måneder siden, for ikke at sige i går – og hvem i alverden kan huske det præcist?? Jeg kan ikke. Desuden er der fødevarer, jeg godt kan huske, jeg har spist en masse af, som man slet ikke kunne fortælle om – så alt i alt giver mine svar et pænt utroværdigt billede af mig. Hvis ikke den enkelte deltagers data er med til at påvirke gennemsnittet, (for det er jo gennemsnit og tendenser, man ser på), så ved jeg ikke hvad der gør. En tidligere forsker på Landbohøjskolen har ellers forsøgt at overbevise mig om, at det er uden betydning, hvad den enkelte svarer. Hvis nogen kan forklare mig, hvordan dette kan passe, hører jeg gerne om det.
Forfatterne kender ikke til GAPS-kuren
Tilbage til studiet om forarbejdet mad: Forfatterne kender tydeligvis ikke til GAPS-kuren
De skriver, at ét af problemerne med mange slags moderne kure er, at ingen af dem omtaler, at man skal holde sig fra forarbejdet mad. At disse mange mad-trends er mere optaget af om man skal spise vegetarisk, vegansk, kun frugt, keto, palæo, Banting, LCHF, Low FODMAP, m.m. Men så kender de ikke til GAPS-kurens anvisninger.
At undgå forarbejdet mad er netop én af GAPS-kurens vigtigste anbefalinger.
Man frarådes højt og tydeligt at spise sukker, stivelse og forarbejdet mad, herunder forarbejdede, billige planteolier, der er så udbredte, og som findes i flere slags forarbejdede “fødevarer”, end man forestiller sig.
GAPS-kurens anbefalinger dokumenteres én for én
GAPS-kurens ulempe er, at den ikke er testet videnskabeligt, forstået på den måde, at dens virkning i forhold til mange diagnoser ikke er sammenlignet med andre kures. Vi har således kun en lang stribe case stories og klinisk erfaring at holde os til. Imidlertid tikker det ene studie ind efter det andet, som bekræfter anbefalingerne. Denne gang bliver det dokumenteret, at det i forhold til vægt er en dårlig idé at satse på Oreos, frosne pizzaer, bouillonterninger, færdiglavet bernaisesovs eller “plantesmør”. Dette er fuldstændigt integreret i GAPS-kuren. Mange GAPS-case stories viser, at vægten reguleres automatisk, når man begynder at fokusere på madens kvalitet, på blodsukkerstabiliseringen, tarmfloraen, afgiftningen med mere.
Mere om forskelige grader af studiers troværdighed på Videnskab.dk´s Manifest
Hovedforfatter på studiet er Kevin D. Hall, National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, Bethesda, MD, USA
