Forfriskende vinkel på debatten om vaccination

GAPS og vaccination. Er der nogen sammenhæng?

Debatten for eller imod vaccinationer stopper nok aldrig.
Men den emotionelle tone gør den til et rent spørgsmål om tro på egne erfaringer og mistro til andres.

Kan forældrene tro på det, de rent faktisk erfarer?
Kan lægerne tro på, at det de gør, rent faktisk hjælper folkesundheden?
Svaret er ja – til begge parter.

Naturligvis kan man stole på egne erfaringer, personlige såvel som faglige.
Hvis man ikke kan det, hvor i alverden er vi så henne? Men samtidigt må man også være åben for, at andre kan have andre erfaringer end dem, man selv har. Og så tage debatten derfra. Dette sker ikke – jeg hører ingen konstruktiv debat, kun udsagn der slår fast, hvad parterne i forvejen allerede har sagt: vi er for eller vi er imod. Vi rykker ingen vegne med denne indstilling.

I stedet kunne det måske være betimeligt at begge fronter kravlede op af skyttegravene
for nysgerrigt at se sig omkring. Som tyskerne og englænderne under 1. verdenskrig der venligtsindet gik over til hinanden juledag og ønskede glædelig jul. Så kunne man være i stand til at lytte, når der er relevante oplysninger og forslag fra kompetente folk, som kan bidrage med en forfriskende, konstruktiv vinkel.

I sin bog ”Gut and Psychology Syndrome”, som efter den første udgivelse i 2004 nu eksisterer på 16 sprog, bidrager Dr. Natasha Campbell-McBride netop med en god forklaring på, hvorfor alle parter har ret i vaccinationsdebatten.

Se på de omstændigheder, under hvilke en vaccination gives.

• For det første: hvor gammelt er barnet i forhold til hvornår det er robust nok til at kunne klare en vaccination. Hun foreslår at man sætter alderen op.
• For det andet: i hvilken tilstand rent biokemisk er barnet i? Hvordan ser tarmfloraen ud? Er den bare aldrig nogensinde kommet op at stå efter fødslen, fordi barnet har arvet en ringe tarmflora fra forældrene? Eller født ved kejsersnit? Eller er den efterhånden kommet i dårlig stand, fordi det har fået masser af anitbiotika garneret med forarbejdet mad, stivelse og sukker, som fodrer skadelige mikrober?

Hvis der i barnets fordøjelsessystem er smækfuldt af skadelige mikrober, og der til gengæld mangler en stor del af de gavnlige, hvis bidrag er nødvendige i et utal af processer i forhold til fordøjelse og stofskifte, ja, så kan en vaccination være den sidste dråbe, der får helbredet til at vælte. Det er altså ikke vaccinen som sådan, der er noget i vejen med (og her generaliserer jeg. Der kan jo godt være vacciner, hvis sammensætning er kritisabel) – det er barnet, der på forhånd er for ringe kørende i biokemisk forstand til at kunne modtage den uden at få men.

• For det tredje: ifølge Dr. Natasha er det ikke set, at noget menneske har pådraget sig 3 virusinfektioner á la børnesygdommene på én gang. I meget sjældne tilfælde er det set, at man kan få 2 på én gang, men altså aldrig 3 eller 4. (4 som piger anbefales at få ved 12-årsvaccinationen. Paraplyen og HPV). Det er derfor aldeles unaturligt at påføre et menneske vacciner med hele 3 eller 4 vira på én gang. Det er simpelthen for voldsomt for de svageste, som i forvejen er dårligt rustet af nævnte grunde.

Her er et udpluk af Dr. McBrides anbefalinger:

• Sørg for at barnet er i god biokemisk stand, før du lader det vaccinere. Giv det GAPS-venligt mad i en lang periode, herunder probiotisk mad og ordentligt animalsk fedt. Er man i tvivl om tilstanden, kan man evt. få taget nogle tests af tarmfloraen En GAPS-behandler ved, hvor det kan gøres.
• Vil Statens Seruminstitut være så venlig at fremstille vacciner, så man kan vælge, at ens barn kan få dem én ad gangen? Jeg er ganske klar over, at det modarbejder nutidens krav om effektivitet. Men spørgsmålet er, hvad det i dette tilfælde vil sige at være effektiv. I mine øjne er det at undgå, at børn og voksne bliver syge af vaccinationer. Herregud. Om man skal til lægen 3 gange for at undgå det – er det ikke den forebyggende investering værd? Her er det naturligvis afgørende, at vaccineproducenterne godtager, at der rent faktisk er noget, der hedder vaccinationsskader. For hvis de fortsat ikke gør det, ja, så kan vi bare fortsætte som vi plejer: skinger råben i hver sin grøft uden udsigt til forbedring.

Nuancer, please!

Kan man tro på forældres beretninger om hvordan deres børn er blevet syge kort efter at de er blevet vaccinerede? Ja, selvfølgelig kan man det.  Men jeg kunne så godt tænke mig at vide, om disse skadede børn havde GAPS inden de blev vaccineret.

Kan man tro på, at antallet af invaliderede og døde som følge af børnesygdomme er raslet ned efter at vaccinationsprogrammerne er blevet indført? Ja, selvfølgelig kan man det. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, om disse nedraslinger ene og alene skyldes vaccinationer – eller hvilke andre paramatre, der kan have spillet ind – såsom oplysning, hygiejne, forbedret ernæring.

Skal vi ikke bare konstatere, at det er de færreste spørgsmål, der har et enkelt svar?

Dette indlæg er skrevet i april 2017.