+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Studie skærer ud i pap, at tarmfloraens tilstand er medansvarlig for, hvordan vi har det.

Patienter med infektionen Clostridium Difficile er hundesyge. De havner på hospitalsafdelinger, hvor lægerne gør deres yderste for dem. For dem har man på mave-tarm afdelingen på Skejby (Aarhus Universitetshospital, Institut for klinisk medicin) i flere år brugt og forsket i Fækal transplantation, Fecal Microbiota Transplant = FMT, hvor afføring fra screenede, raske donorer overføres til patienterne. Man følger naturligvis nøje, om sådan en ny type behandling har en effekt. I januar 2019 blev resultaterne af det nyeste studie om dette publiceret i Gastrolenterology.

Klart resultat
Behandlingen, som har set dagens lys inden for de seneste 10 år, ligner lidt af et mirakel for mange patienter med omtalte infektion. Knap 100 personer deltog, og resultatet er klart: FMT med rask donors afføring er markant mere effektivt at bruge for disse patienter. Selvom de nærmest er 1 skridt fra graven, kan de få timer efter behandlingen stige ud af sengen, tage tøj på og gå hjem. Der er naturligvis variationer, men dette er tendensen.

Studiet er interessant for os alle
Studiet er interessant, fordi det dokumenterer, at brug af menneskelig, sund afføring (FMT) er langt mere effektiv i bekæmpelsen af infektionen af denne tarmbakterie, end to typer antibiotika, der hidtil er blevet benyttet i behandlingen. Og fordi det skærer ud i pap, at mikrobiotaens/tarmfloraens tilstand og balance er medansvarlig for, hvordan vi har det.

Mon FMT kan bruges til at bekæmpe andre sygdomme?
Det er ikke svært at forstå, at tarminfektioner eller – ubalancer giver fysiske symptomer i fordøjelsessystemet. Men at de også kan give helt andre symptomer, for eksempel i form af Parkinsons, Multipel Sklerose eller Skizofreni – det er nok noget, der kræver en hel del flere studier, end dem, der allerede findes på området, før det bliver accepteret som noget, man også kan gøre noget konstruktivt ved med FMT. For nylig er der dog publiceret et studie, der handler om FMT til autister, som også lover godt. Indtil vi har dem, må vi holde os til de mange erfaringer, der bliver gjort. Ifølge dem er der ingen tvivl – personer med mentale og adfærdsmæssige problemer kan i mange tilfælde også godt blive raske ved at man forbedrer tilstanden i tarmfloraen med afgiftning, lapning af tarmvæggen og kostændring i en periode.

Mindre kan gøre det
Hvis man nu tænker: ad, skal jeg nu også til at have FMT, bare fordi jeg har en fødevare-intolerance, jeg godt vil af med? – Så vil jeg sige, at mindre kan gøre det.
Da der jo er mange grader af ubalancer og infektionsniveau i mikrobiotaen, vil jeg lige gentage, at omtalte studie handler om dem, der ikke er i stand til at stå på deres egne ben pga Clostridium Difficile. Der er mange af os andre, der heller ikke har en speciel god balance i tarmfloraen, men som bare er mindre syge, og som under én kam kan diagnosticeres med GAPS. Vi kan tilsyneladende godt klare os med et mindre radikalt indgreb og forbedre vores mikrobiota, fx ved hjælp af de anvisninger, GAPS-programmet giver.

En blivende forbedring?
I forhold til studiets gode resultater, er mit spørgsmål, om denne fantastiske forandring er blivende? Kan man regne med, at man som helbredt kan gå hjem og indtage en masse skrammel-mad, og blive ved med at have det godt? Kræver behandlingen måske, for at være vedvarende, at man bagefter sørger for at spise “tarmvenligt”, dvs som for eksempel GAPS-kuren anbefaler? Det kan vi måske at få svar på om 5, 10 eller 20 år.

Det er ihvertfald helt sikkert, at hvis det var mig, der havde haft en så gyselig infektion, og som havde været så heldig at få denne behandling, så ville jeg nok kigge i den retning. For at gøre mit til, at jeg ikke fremelsker en ny ubalance i tarmfloraen. Man er ikke herre over alting, men man kan da give sit bidrag til sit eget gode helbred så godt, som man nu kan.
Mens vi siger tak til disse læger og forskere, der til stadighed gør en forskel.

Hovedforfatter på studiet er Christian Lodberg Hvas, PhD, Klinisk lektor, overlæge, Aarhus Universitetshospital

Fecal Microbiota Transplantation is Superior to Fidaxomicin for Treatment of Recurrent Clostridium difficile Infection er

Pin It on Pinterest

Share This