+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Natasha Campbell-McBride udgav i november 2020 sin anden grundbog om GAPS: Gut and Physiology Syndrome. Denne gang med fokus på de fysiske sygdomme, en dysbiotisk tarmflora kan forårsage.

“Gut and Physiology Syndrome. Natural treatment for autoimmune illness, allergies, arthritis, gut problems, fatigue, hormonal problems, neurological disease”
af Natasha Campbell-McBride, MD, MMedSci (neurology) MMEDSci (nutrition)
Udkom i november 2020, MedInform, på engelsk.

”Dr. Natashas den blå”. – Sådan er vi nok en del, der kommer til at referere til Natasha Campbell-McBrides seneste udgivelse. Denne russisk-engelske neurolog og ernæringsprofessionelle banebryder manglede allerede i starten af 00-erne en samlet betegnelse for de hundredvis af kroniske helbredsproblemer, som hun så hos patienter, der opsøgte hende i klinikken. De havde det til fælles, at deres vidt forskellige diagnoser stammede fra en ringe tarmflora. Hun erfarede, at patienter med såvel mentale som fysiske kroniske problemer og som også havde en dysbiotisk tarmflora, fik hjælp af den samme kur: ændring af kost og livsstil med henblik på at genoprette en god biokemisk balance i fordøjelsessystemet.

Problem og løsning
”All diseases begin in the gut,” konkluderede Hippocrates, faderen til den moderne medicin for ca. 2000 år siden. Noget kunne tyde på, at han havde ret; i dag er citatet udbredt, men så vidt jeg ved, var det forfatteren til denne bog, der i nyere tid hev citatet frem af mølposen i sin bog fra 2004 med titlen Gut and Psychology Syndrome, = GAPS. I den redegjorde hun for den samlede problematik for personer med mentale og adfærdsmæssige problemer, som stammer fra en ringe tarmflora. Ikke mindst gav hun også løsningen: GAPS-programmet. Denne første om GAPS, “Dr. Natashas den gule”, bærer den fulde titel: ”Gut and Psychology Syndrome. Natural Treatment for Autism, ADD/ADHD, Dyslexia, Dyspraxia, Depression, Schizophrenia”.
I november 2020 kom den længe ventede opfølger så.

Hjælp til selvhjælp
Dr. Natasha, som forfatteren kalder sig selv, har i løbet af de sidste årtier samlet sig en enorm skare af taknemmelige patienter og behandlere, især i de engelsktalende lande, fordi hun har gjort sig den store ulejlighed at forklare dem, hvad mainstream læger ikke kan. Hun har givet dem redskaber til selvhjælp, og forklaret, hvorfra disse ubegribeligt mange ”moderne” kroniske symptomer og diagnoser stammer. – Om hvordan de hænger sammen (de fleste med en dysbiotisk tarmflora har typisk flere symptomer af mental eller fysisk art). Og ikke mindst hvad man selv kan stille op med dem. Dette selvfølgelig, når det drejer sig om sygdom, der er opstået på grund af GAPS.

Dedikeret til GAPS personer i hele verden

Ikke mange læger er ernæringsuddannede
Forfatteren er jo selv læge, og anerkender, at lægestanden kan bidrage med meget. Men hun siger også, at det, læger i dag er bedst til, er at hjælpe meget, meget syge patienter. De kan redde liv, hvilket vi skal være uhyre taknemmelige overfor. Men når det kommer til anbefalinger for skrantende patienter, som ”bare” er almindeligt syge eller som mistrives, er nutidens læger ikke klædt godt nok på til at vejlede. Det er hun så selv, da hun udover at være neurolog også har en universitetsgrad i ernæring udover naturligvis mange års klinisk erfaring. (Selv kender jeg kun til én anden læge, der er lige så kompetent til at ytre sig om kost og helbred. Den anden er amerikanske Georgia Ede, som er psykiater og ernæringsuddannet.)

Hvilke sygdomme og diagnoser handler bogen så om?
Den blå bog er spækket med informationer om et væld af fysiske GAPS-sygdomme; man kan se kategorierne i bogens underoverskrift, men her er et udpluk: metabolisk syndrom, diabetes 1 og 2, gigt, hudsygdomme, allergi, astma, mavetarm-sygdomme, vægtproblemer, flere slags hovedpine, ME, kronisk træthed, fibromyalgi, hæmorider, højt blodtryk, endometriose, sengevædning, blærebetændelse, fertilitetsproblemer, lavt niveau af mavesyre og dets konsekvenser, reflux, tand- og bihuleproblemer, afhængighed (fx af alkohol, sukker) og mange flere. De mentale GAPS-problemer har forfatteren som nævnt taget under behandling i sin første GAPS-bog.

Læs den – og brug den så som opslagsbog
Bogen er et digert værk. Oplysningerne er så mangfoldige, at de selv for mig, der har beskæftiget mig indgående med emnet i 10 år, er svære at rumme og huske. Derfor vil jeg anbefale, at man læser bogen igennem for at få et overblik – især, hvis emnet er et nyt bekendtskab – og dernæst bruger den som opslagsbog. Hvis du for eksempel er særligt interesseret i Multipel Sklerose, så genlæs det kapitel, der giver en forklaring på problemet samt de mere praktiske anvisninger, der er beskrevet generøst i den sidste del af bogen. MS, spørger du måske, kan man bliver rask af det? Ja, det kan man godt. Forfatteren henviser til adskillige rundt omkring i verden, der er blevet denne trælse diagnose kvit ved at følge GAPS-programmet. At MS kan hænge samen med en ringe tarmflora har den mere kendte neurolog og bestselleragtige forfatter David Perlmutter i øvrigt også snakket om i de sidste 5-8 år. Mange mener, at den slags diagnoser er “genetisk bestemte”. Jo tak, de er de nok også. Men i betragtning af, at kroppen rummer 90% gener, der tilhører mikrobiotaen, og blot 10% humane gener, giver det måske bedre mening at gisne om, at visse sygdomme snarere er forårsaget af tarmbakterie-gener end de nedarvede humane. – Og tarmfloraen, den kan man altså godt ændre på, det er lissom pointen med GAPS-programmet.

Du skal have vilje og lyst til at blive rask
Men tro ikke det er en badetur. Uanset hvilken problematik, du har, skal du regne med at heling er en lang proces, som i første omgang kræver research (fordi det får det hele til at give mening, hvilket er med til at give motivation), og det kræver opbakning (find måske en professionel behandler, der ved noget om dette, fx en GAPS-behandler). Dertil kræver processen også vilje og tålmodighed samt gode praktiske forhold i køkkenet og et ønske om at lave mad på en anden måde, end man plejer. (få fat på GAPS Kogebogen!)

GAPS-kuren er i bedste fald virkningsfuld, i værste fald harmløs
Har du mod på at gå igang med GAPS-programmet, vil jeg blot tilføje, at jeg aldrig har stødt på nogen, der har taget skade af at prøve. Nogen er højst blevet skuffede eller har opgivet, fordi de ikke har orket eller fordi de ikke har fået den rette vejledning.

Jeg elsker konstruktive bøger
Jeg har læst utallige bøger om kost og helbred. De kan deles op i 4 kategorier:
en hel del, der aldrig burde være udgivet,
dem, der er nøgternt oplysende og velresearchede,
dem, der er velresearchede, men som fremmaner en dommedagsstemning
og
dem, som er både velresearchede og som giver en løsning på problemerne. Disse konstruktive bøger findes der kun få af, og Gut and Physiology Syndrome hører i allerhøjeste grad til denne sidste kategori.

“Den blå” er sin egen
Har man læst den gule bog, skal man ikke være bekymret for om denne blå er en gentagelse. Det er den ikke. Man er selvfølgelig bekendt med tilgangen og med mange argumenter, men de eneste gentagelser, jeg har registreret, er overskrifter – selve teksterne er ikke en kopi.

Tre indvendinger
Mine få indvendinger mod bogen er, at indholdsfortegnelsen godt kunne være endnu mere detaljeret, fordi bogen er meget egnet som opslagsbog. Særligt fordi der henvises til ”find opskriften i det og det kapitel – jo tak, men så skal man sidde og skimme siderne for at finde stedet.” Man må simpelthen selv udvide fortegnelsen med egne tilføjelser.
Desuden har forfatteren skrevet en enkelt side, som burde have været elaboreret eller strøget. Den handler om forskning og om hvorvidt man kan stole på den eller ej. Det er som om, denne tekst er et oplæg til noget, forfatteren har taget op af skuffen og lige smidt ind i sidste øjeblik; den kan nemt misforstås, som om hun mener, at al forskning er udueligt. Det er virkelig uheldigt, og jeg ret sikker på, hun ikke mener dette. Hun henviser jo selv til alverdens studier.

Kronotyper er ikke nævnt
Min sidste indvending er, at forfatteren ikke nævner betydningen af kronotyper. -Som netop forskning viser, afgør i hvilken tidsramme, den enkelte sover bedst i. Denne ramme kaldes  “søvnvindue”. At få sin søvn er sindssygt vigtigt for ens velbefindende. Det ved alle, der har haft søvnproblemer. – Får man ikke tilstrækkelig søvn, har man det som om, man har været til et abegilde natten inden. Det er opslidende, når det er mere reglen end undtagelsen. Men den gode søvn handler ikke kun om tarmfloraen og dens evne til at producere søvnhormoner. Den handler også om ens søvnvindue: Nogen sover allerbedst mellem kl 21 og kl 05´30 – søvnvinduet er altså mellem 21 og 05´30. Andre trives bedst ved at sove mellem kl 00 og 08. Hvor ens søvnvindue ligger, afgøres af ens “kronotype”. For nemheds skyld taler vi mest om hvorvidt vi er A- eller B-mennesker. Men også på søvnens område er der mange variationer og denne opdeling er mere nuanceret end som så. Det er dog et faktum, at den stigende mængde inde-arbejde har medført, at flere og flere af os i løbet af nogle generationer er blevet udprægede B-mennesker, da bl.a. mængden af daglys påvirker søvnvinduet. Jo mindre dagslys, jo mere udpræget B-menneske. Er man det, kan det ikke nytte noget at sige, at man skal gå i seng kl 21, ikke engang når man er på GAPS introkur. Det må vel være op til den enkelte at mærke efter, hvad man har behov for og så netop respektere det. Personligt ville jeg ligge og vende og dreje mig i 4 timer, før jeg kunne sove, hvis jeg gik i seng kl 21 som Dr. Natasha anbefaler. Når man betænker, at forfatteren selv er neurolog, kan man undre sig – ved hun ikke, hvad der foregår på dette felt??

Bortset fra disse indvendinger er bogen dog så generøs og praktisk anvendelig, at de ikke er slemme nok til at trække min anbefaling ned. Jeg mener, at denne bog på lige fod med den gule burde være med i pensum for samtlige sundhedsprofessionelles uddannelser. Det kunne måske give lidt frisk luft på de kanter. Den er desuden relevant for alle, der indtager føde.

Andre bøger af Dr. Natasha Campbell-McBride:

” Gut and Psychology Syndrome” (2004) Findes på 20 sprog. Schroll ned og læs mere

”Put Your Heart in your Mouth”, (2007) hvordan blodpropper og andre hjerte-karproblemer i virkeligheden opstår, og hvorfor det ikke kan hjælpe noget at tro, at det er skadeligt at spise mættet fedt og have et højt kolesteroltal. Om hvorfor kolesterol er et yderst vigtigt biokemisk stof, som understøtter et godt helbred. Findes på 5 sprog.

” GAPS Stories” 51 case stories.  (2013) Findes på 2 sprog. Schroll ned og læs mere

”Vegetarianism Explained” (2017) om hvordan en stor del af klimakrisen handler om hvordan vi behandler vores guld: jord, og hvordan vi dyrker vores afgrøder og opdrætter vores dyr. Om det industrialiserede landbrug som ødelægger jorden og lader enorme mængder af CO2 slippe ud i luften (især fra planteafgrøde-jorder) i modsætning til et ”traditionelt”, som fungerer som en samlet, sammenhængende økologisk organisme, og som gør jorden frugtbar og desuden holder på CO2. Hun argumenterer desuden for, at løsningen på krisen nærmest er det modsatte af at dyrke flere planter, fordi vi alle skal blive veganere eller vegetarer. Findes på 5 sprog.

Pin It on Pinterest

Share This