Bøger: Anmeldelser, anbefalinger og omtaler
Ernæring og fysisk degeneration
"Ernæring og fysisk degeneration" af "Ernæringens Darwin" Weston A. Price, udkom første gang i 1939 Bogen har næppe været mere aktuel, end den er nu, mere end 80 år senere. Den er en absolut klassiker inden for emnet ernæring, og er oversat til mange sprog. I...
Gut and Physiology Syndrome – Dr. Natashas anden grundbog om GAPS
Natasha Campbell-McBride udgav i november 2020 sin anden grundbog om GAPS: Gut and Physiology Syndrome. Denne gang med fokus på de fysiske sygdomme, en dysbiotisk tarmflora kan forårsage. "Gut and Physiology Syndrome. Natural treatment for autoimmune illness,...
Sådan! – Medicinfri og 10 kg lettere
Anders Bachs bog "Sådan! Medicinfri og 10 kg lettere" ryger ind på min anbefalingsliste Bogen er en modig, velskrevet og passende bredside til de fejlslagne officielle kostråd gennem 40 år. Det er ikke en kogebog, men en informativ og inspirerende blanding af...
GAPS-KOKKEN ANBEFALER
Hvis du vil vide noget om ernæring og helbred, som har hold i troværdige observationer gennem mange år, må du opsøge den viden selv.
Lav din egen research ved at læse artikler og bøger, se film og lyt til interviews, få information og hør om andres erfaringer på SoMe.
Her er bogtitler, som måske kan informere og inspirere.
Langt det meste litteratur, der findes om GAPS, er på engelsk.
GUT AND PSYCHOLOGY SYNDROME
– NATURAL TREATMENT FOR DYSPRAXIA, AUTISM, ADD, DYSLEXIA, ADHD, DEPRESSION, SCHIZOFRENIA AND MORE
Forfattet af neurolog og human ernæringsekspert Natasha Campbell-McBride.
Udkom første gang i 2004 og igen i revideret udgave i 2010. Oversat til 22 sprog.
Bogen henvender sig såvel til fagfolk som “den almindelige læser”.
Måske den vigtigste fagbog, der er skrevet i nyere tid.
Ikke blot redegør McBride for et utal af sammenhænge i det komplicerede fordøjelsessystem, så det er til at forstå. Hun forklarer også, hvad man kan stille op, hvis det er ude af balance. Derfor er bogen konstruktiv, opklarende og opløftende.
Da jeg læste bogen i 2012, gav den ufattelig god mening. Jeg forstod, hvorfor vi er havnet, hvor vi er i dag, hvor alt, alt for mange er kronisk syge. På det tidspunkt var der ikke skrevet et ord om tarmfloraen i noget dansk main stream medie, så stoffet var fuldkommen nyt og ukendt ikke bare for mig men for alle danskere.
Især for fagfolk, der arbejder med mennesker med disse diagnoser og symptomer, kan det kun gå for langsomt at anskaffe bogen og sætte sig ind i problematikken.
BREAKING THE VICIOUS CYCLE – BRYD DEN ONDE CYKLUS
-INTESTINAL HEALTH THROUGH DIET
I denne bog redegør biokemiker Elaine Gotschall (1921-2005) for den kur, som GAPS-kuren tager udgangspunkt i, SCD – Specific Carbohydrate Diet.
Udkom først med titlen “Food and the Gut Reaction” i 1987,
og blev nogle år senere revideret og omdøbt.
Oversat til dansk; den kan lånes på bibliotek.dk.
Mere om hvordan SCD hænger sammen med GAPS her
GAPS STORIES
51 personlige beretninger kommenteret og redigeret af Natasha Campbell-McBride, udkom i 2013.
Fortællinger om de voksne selv eller om deres børn, som har været igennem GAPS-kuren og kommet ud i den anden ende som nye og bedre mennesker.
Det er både rørende og inspirerende at læse disse historier.
Godt nok foreligger der et hav af forskning, der dokumenter hvordan tarmfloraen påvirker den ene og den anden diagnose, som er under GAPS-hatten.
Men troværdig forskning i GAPS-kuren som sådan, fx hvor den sammenlignes med Low FODMAP, palæo, SCD eller LCHF, findes der ikke noget af endnu.
Det vi har at holde os til er erfaring, som fx dem, der skrives om i denne bog.
Men ligesom forskningresultater er data, er klinisk erfaring såvel som personlig også data.
Derfor er denne bog vigtig.
GAPS GUIDE
SIMPLE STEPS TO HEAL BOWEL, BODY AND BRAIN
af Baden Lashkov – 2. udgave 2013
Det er efterhånden mange år siden, forfatteren til denne bog afsluttede en seriøs helingsproces med GAPS-programmet. Hun fortæller i forordet om, hvordan hun har forvandlet sig fra at være posedame til en velfungerende person. Det er imponerende og opløftende læsning.
Bogen rummer et væld af brugbare oplysninger om alt, hvad der vedrører GAPS-helings-programmet. Men bogen er tydeligvis en selvudgivet bog. Ikke fordi der nødvendigvis er noget i vejen med sådanne – men denne kan være svær at finde rundt i. Den mangler simpelthen redigering og et mere overskueligt layout samt et bedre opslagsregister. Man kan få brug for at genlæse nogle passager eller bruge bogen som opslagsbog. Derfor anbefaler jeg, at man selv sætter post-it sedler ind som bogmærker med påskrevede emner, når man finder nogle vigtige oplysninger. Så kan man måske nemmere finde passagerne igen.
Det kan jo være guld værd med en guide i hånden!
ANDRE RELEVANTE BØGER
- Vegetarianism Explained – Making an Informed Decision – Natasha Campbell-McBride (2017)
- Nourishing Fats – Sally Fallon Morell (2017)
- Your Baby´s Microbiome – Tony Harman og Alex Wakeford (2017)
- Notes From a GAPS Practitioner: Using Diet to Unlock the Body’s Healing Secrets – Amy Mihaly (2016)
- Ernæring og fysisk degeneration – Western A Price (1939), oversat til dansk i 2016
- BØRNEBOG! Lulu Meets the King of Poo – Janice Condon (2016)
- Hjernens nye liv – David Perlmutter (2015)
- Nourishing Broth – Sally Fallon Morell og Kaayla T. Daniel (2014)
- Management of Celiac Disease – Sidney. V. Haas & Merrill P. Haas – (1951, genudgivet 2011)
- Put Your Heart In the Mouth – Dr. Natascha Campbell-Mc-Bride (2007)
- The Big Fat Surprise – Why Butter, Meat, & Cheese Belong in a Healthy Diet – Nina Teicholz (2014)
- Missing Microbes – Martin J. Blaser, MD (2014)
- Kolesterol – Myter og realiteter – Dr. med. Uffe Ravnskov (første udgave 1991 på svensk)
- Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt – Dr. med. Uffe Ravnskov (2008)
- Pure, White and Deadly – John Yodkin (1972 – genoptrykt 2011)
- Fat Chance – Dr. Robert Lustig (2014)
AMERIKANSKE E-BØGER OM INTROKUREN
- The GAPS Diet in a Nutshell af GAPS-behandler Jennifer Schribner
Andre GAPS kogebøger
Der er pludseligt udkommet en del GAPS kogebøger til det engelske marked, men det er virkelig ærgerligt: Jeg kan ikke anbefale nogen af dem. Hold dig til GAPS kogebogen eller til Heal Your Gut Cookbook.
Mere....
Artikler