Forskning i Parkinsons´s og tarmfloraen: kan man selv tage affære, mens vi venter på et quick fix?
Forskning fra Aarhus Universitetshospital dokumenterer igen, at den ubehagelige og skræmmende sygdom Parkinson´s stammer fra en ringe tarmflora og en hullet tarmvæg. Det er ikke ny viden, men det nye for mig er, at man kan registrere denne skadelige tarmflora i 20 år inden sygdommen bryder ud. Er man 65, når man får diagnosen, har det kunnet ses af tarmfloraen, da man var 45.
Desværre følges denne interessante melding fra studiet af en nedslående: “nej, vi kan ikke stille noget op med leaky gut og en tarmflora, der er ude af balance.”
Det er ærgerligt, for det er ikke nødvendigvis rigtigt.
GAPS = Gut and Psychology Syndrome
Det er set i et unævneligt stort antal eksempler især i de engelsktalende lande, hvor GAPS-kuren er væsentligt mere udbredt end her i Danmark, at personer med en ringe tarmflora såvel som “leaky gut”, (altså “lækkende tarm” = utæt tarmslimhinde) har fået et ganske andet og godt helbred ved at de har forbedret deres tarmflora, idet de har brugt mad som medicin.
Formålet med GAPS-programmet
Ved at følge anvisningerne for GAPS-programmet –
1. – bliver man afgiftet. Farvel til de skadelige mikrober, der har fået lov til at dominere og påvirke resten af hele ens samlede biokemiske tilstand negativt, herunder det hormonelle system. (I tilfældet Parkinson´s nævnes det, at man mangler dopamin; det hormonelle system er dybt afhængigt af tarmfloraen.)
2. – får man lappet sin hullede tarmvæg. Giftstoffer fra en skadelig tarmflora og evt molekyler fra ufordøjet mad kan ikke længere trænge igennem til nerve- og blodbane, fordi den er utæt. Det gør man ved at drikke fond. Langtidskogt fond kogt på ben indeholder nemlig en masse stoffer, som hver en celle af os har brug for for at blive holdt ved lige eller fornyet. Så mens grønsager afgifter, er animalsk føde som fond celle-vedligeholdende.
3. – får man ændret sin tarmflora til en gavnlig, fordi man spiser fermenteret (=probiotisk) mad. Vi taler om gavnlige arter af tarmmikrober, der skal være til stede i et afstemt forhold til en masse andre mikrober, så de tilsammen danner et velfungerende mikrobiologisk økosystem, som er fundamentalt for et godt helbred. Hvis disse er forsvundet fra ens tarmflora, fx fordi man har været på antibiotikakure, skal de tilføres igen.
Hvorfor ikke forebygge mens vi venter?
Så mens vi venter på forskernes løsning på et quick fix, hvorfor så ikke bruge tiden på at forebygge med en ganske naturlig og uskadelig metode?
Her er min logik:
A. Forskning dokumenterer, at en skadelig tarmflora kan sammenholdes med Parkinson´s.
B. Hvis Parkinson´s hænger sammen med en dysbiotisk tarmflora og leaky gut – hvorfor så ikke se at få gjort noget ved det, før tarmfloraen får gjort så meget skade på biokemi, at en sygdom bryder ud?
C. Erfaring, inklusive min egen, slår fast, at man godt kan reparere en hullet tarmvæg og forbedre sin tarmflora, så den styres af gavnlige bakterier i stedet for skadelige.
D. Kunne man mon forestille sig, at denne forbedring kan være en forebyggelse af ikke bare Parkinsosn´s, men et væld af andre diagnoser og sygdomme, som erfaring viser, kan stamme fra en ringe tarmflora?
Hvordan kommer man igang?
Hvis du vil vide mere, foreslår jeg at du starter med at sætte dig ind i, hvad hele GAPS-problematikken handler om. Klik rundt på dette site og find ud af en del mere. Jeg har smidt en masse links på, som kan føre dig videre. Langt de fleste sites om GAPS er dog på engelsk. For at få en blid start, så køb eller lån min kogebog på biblioteket. Jeg har skrevet en meget forenklet og let-læst introduktion, og dernæst ret klare anvisninger på hvordan du skal gebærde dig med hensyn til madlavning. God arbejdslyst!
Her er en oversigt over en hel del diagnoser og sygdomme, der kan være GAPS-relateret.
Her er eksempler på gode bøger om GAPS og relaterede emner
Klik selv videre!
