GAPS-kuren er baseret på årtiers observationer, forskning og kliniske erfaringer
At det ikke bare er endnu en spisetrend baseret på et enkelt studie, kan dette historiske tilbageblik
måske forklare. Det er forenklet, for selvfølgelig er der flere, der har bidraget i denne sag.

Jeg vil fremhæve 3 nøglepersoner:
børnelæge Sidney V. Haas, USA (1870-1964)
biokemiker Elaine Gottschall, Canada (1921-2005)
neurolog, ekspert i human ernæring, Natasha Campbell Mc-Bride, UK

De har det til fælles, at de har lyttet til hvad patienterne siger, at de har baseret deres behandling på kliniske erfaringer og forskning og at de har formidlet deres resultater, de to sidstnævnte også til ikke-fagfolk.

I 2004 opfandt Natasha Campbell-McBride begrebet Gut and Psychology Syndrome
Det manglede, da hun skulle skrive sin bog om fænomenet, hvis pointe blandt andet er, at en giftig tarmflora ikke bare kan påvirke fysikken, men også psyken. GAPS hentyder til, at der hos mange kan være en ren biokemisk årsag til en lang stribe af moderne kroniske lidelser – fysiske såvel som mentale. Gut and Psychology Syndrome er også titlen på den vel nok vigtigste fagbog, der er skrevet i nyere tid.

GAPS-programmet er udviklet på baggrund af forgængeres arbejde (læs herunder), personlige samt kliniske erfaringer. Sidstnævnte har hun erhvervet sig som såvel praktiserende neurolog som med en universitetsgrad i human ernæring.

Dr. Natasha er desuden forfatter til bøgerne Put Your Heart In Your Mouth og Vegetarianism Explained., og hun har redigeret og udgivet GAPS Stories. Hun uddanner til stadighed GAPS-behandlere.

Så hopper vi tilbage til starten af 1900-tallet
Inspireret af flere forgængere blev Sidney V. Haas (1870-1964) i sin studietid i begyndelsen af 1900-tallet sporet ind på at arbejde med sammenhængen mellem patienters kroniske tarmproblemer og deres manglende evne til at kunne fordøje sukker og stivelse.
Hans første samling af observationer udkom i 1924, og her foreslog han en diæt, SCD, Specific Carbohydrate Diet, som i starten hed “The Banana Diet”.

Han observerede, at tarmsyge patienter ved at undgå sukker og alle former for stivelsesholdinge kulhydrater (al slags korn, kartofler, ris, majs med mere) kom sig. Da han i 1951 sammen med sin søn Merrill P. Haas udgav bogen ”Management of the Celiac Disease” blev den meget anerkendt i faglige kredse.

7 år senere i 1958
hørte Elaine Gottschall (1921-2005), der var mor til en 8-årig pige med alvorlig ulcerativ colitis om børnelægen Dr. Sidney V. Haas i New York.

Udover fysiske symptomer og svær mistrivsel var datteren plaget af timelange natlige mareridt.
Den 88-årige Dr. Hass anbefalede datteren sin Specific Carbohydrate Diet, som familien Gottschall prompte gik igang med.
48 timer efter forsvandt datterens mareridt, og pigen begyndte at kunne holde mad i sig.

Det handler om biokemi
Elaine Gottschall fortæller i et foredrag:

– Jeg var en god hustru. Og i USA i 50erne gjorde en god hustru, som ens mand sagde! Han sagde: du er nødt til at finde ud af, hvad der er årsag til denne bedring. Du må indskrive dig på universitetet og studere biokemi.

Som beordret, så gjort. Siden har hun hjulpet mange mennesker med tarmsygdomme, forsket, modtaget flere titler og skrevet sin ”Breaking the Vicious Cycle” *. Hendes datter lever i bedste velgående uden at have fået fjernet dele af sin tarm.

* Bogen er oversat til dansk ”Bryd den onde cyklus” og findes på bibliotek.dk