+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

Kefirkoldskål er en velsmagende, nærende, mættende, tørstslukkende, probiotisk forfriskning

1 portion

  • 1 æggeblomme
  • ½ spsk honning
  • en knivspids vaniljekorn fra en flækket stang
  • en anelse revet citronskal
  • 2 dl kefir

1. Pisk æggeblomme og honning til en tyk æggesnaps. Det tager længere tid, end når man bruger sukker.

2. Pisk vanilje, citronskal og kefir i æggesnapsen og server i dyb tallerken eller i et højt glas.

TIPS
Mælkekefir er meget nemt at lave, når man først har fremskaffet kefirgryn. Hvis du mangler nogen, så meld dig ind i GAPS Danmark gruppen eller fermenteringsgrupper på facebook og find nogen ad den vej. Hvis du ikke er på GAPS-kur kan du snildt bruge en god kærnemælk eller tykmælk i stedet for kefir.

På fotoet er koldskålen serveret med Skærgårdskager bagt på hasselnøddemel, Du kan naturligvis drysse alt muligt andet GAPS-venligt på, så længe du tåler det. Mandler, nødder, kokos, bær og banan er oplagt, ligesom en skefuld Rabarberkompot lavet med honning smager herligt sammen med koldskålen. Opskrifter og fremgangsmåder i forhold til forberedelse af mandler og nødder, så de bliver nemmest mulige at håndtere for en person med Gut and Psychology Syndrome, findes i GAPS Kogebogen. Køb den eller lån den på biblioteket.

Pin It on Pinterest

Share This